Scenestrømmen netværksdag
Kl. 10.30 – 18 + optional aftenbuffet & forestillingen When the Bleeding Stops
I samarbejde med Kulturregion Kulturstrømmen.
Dagen afvikles på dansk
Alle aktører der skaber scenekunst eller undervisning for børn og unge i Kulturregion Kulturstrømmen, udgør målgruppen for netværket Scenestrømmen, der er et åbent netværk uden medlemskab. Netværket er et forum for vidensdeling, kompetenceløft, inspiration og projektudvikling.
På denne dag kan du være på gulvet med kolleger og samarbejdspartnere, når vi starter dagen sammen på workshoppen med WAVES Kompagniet Be Flat, der vil invitere til basis parkour og body percussion. Alle kan være med. Vi skal blive klogere på Kulturstrømmens nye pulje med frie midler til kulturprojekter, og vi skal få bedre kendskab til hinandens projekter i de kommende to år, så vi kan udveksle og udvikle sammen.
Vi har også fået en særlig mulighed for at drømme stort og tænke visioner, når Den Politiske Styregruppe, som består af forpersonerne for kulturudvalgene i de seks kommuner Vordingborg, Faxe, Næstved, Guldborgsund, Stevns og Lolland, kommer og møder Netværket og lytter til os.
Og så skal vi se forestilling i solskinnet, når netværksmedlemmet Kompagni 47 byder ind til sprudlende gadeforestilling.
Moderator & vært: Netværkskoordinator Siri Haff Andersen
Program
Kl. 10.30 – 11.30 Community Experience (Be Flat workshop – body percussion & parcour basic)
Kl. 11.40– 11.55 Netværket Scenestrømmen – introduktion, vision & struktur ved Netværkets koordinator Siri Haff Andersen
Kl. 11.55 – 12.30 Forstå den nye frie pulje, indsatsområder og procedurer omkring ansøgninger– v. Trine Marxen, koordinator i kulturregion Storstrøm
Kl. 12.30 – 13.30 Frokost
Kl. 13.30 – 15.30 Projektsparring & udvikling blandt netværkets medlemmer, i mindre skiftende grupper
Kl. 15.30 – 15.45 Gå til Algade
Kl. 15.45 – 16.30 Community experience: Forestilling De Røde løbere v. kompagni 47, Algade
Kl. 16.30 – 17.00 Gå til Pavillon K og pause
Kl. 17 – 18 Scenestrømmen i Dialog med politikere fra Den Politiske styregruppe: Visioner for scenekunstfeltet i Kulturregion Storstrøm
Aftenprogram (optional)
18.00 – 18.45 Fælles aftensmad i festival HUB
18.45 – 19.15 Dinner talk
Kl. 20 – 20.45 When the bleeding stops, (Lovísa Ósk Gunnarsdóttir) Vordingborg Teater
kl. 21.30 – 22.30 Citizen (Hangar People) Udendørs
Projekt-sparring & Udvikling
I mindre grupper fremlægger de enkelte aktører deres planer og intentioner for de kommende to år, altså sæson 25/26 og 26/27. Hver deltager i gruppen har en session med fokus på deres egne projekter. De andre deltagere lytter og kommer derefter med projektudviklingsforslag. Det kan både være at pege på andre aktører, andre projekter, eller oplagte muligheder de ser i projekterne. Der findes mulige fælles berøringsflader mellem deltagerne og lægges potentielt op til videre fokuserede samarbejds-møder eller processer. Formålet er både at medlemmer får større kendskab til hinanden og det fælles scenekunstfelt i de seks kommuner, og at mulige synergier og samarbejder bliver synlige.
Mød Den politiske styregruppe
Netværket Scenestrømmen inviterer DPS – Den Politiske Styregruppe til fælles dialog og visionsarbejde. Den Politiske styregruppe er Kulturudvalgsforpersonerne for de 6 aftalekommuner: Vordingborg, Næstved, Guldborgsund, Lolland, Stevns & Faxe.
Kom og mød politikerne og lad dem mærke scenekunstfeltets energi og drive. Politikerne vil lytte til netværkets drømme og visioner for at løfte scenekunstfeltet i Kulturregionen.
- Hvordan vi drømmer om at udvikle og styrke området indenfor professionel scenekunst for børn og unge – med cirkulation i området af lokalt producerede forestillinger, styrkelse af scenekunst som del af grundskolen
- Hvordan vi drømmer om at udvikle og styrke tilbud indenfor undervisning af børn og unge i scenekunst, hvordan scenekunst kan medvirke til at skabe socialt kompetente fællesskaber og styrke børn og unges trivsel og glæde.
- Hvordan vi drømmer om at udvikle og styrke vores kollegaskab som professionelle kunstnere med meget på hjerte. Hvordan vi kan skabe formater for at inspirere hinanden og dele vores viden og øge vores følelse af fællesskab.
Hvis Politikerne ser gode muligheder eller veje der kan løfte visionerne, lytter vi i netværket gerne til det.
Se mere om Den Politiske Styregruppe her: https://kulturstrømmen.dk/organisation/
Dem kan du møde
Community experience med Waves Kompagniet Be Flat
Kom på gulvet med Be Flat og bliv introduceret til deres legende fysiske univers af parcour og body percussion. Formrålet er at få lidt sved på panden og lære hinanden bedre at kende i netværket, ved at være på gulvet sammen. Alle er velkomne, både scenekunstnere, producenter og kulturkonsulenter m.fl.
Kompagni 47
Kompagni47 består af lokale, professionelle scenekunstnere, der brænder for den kulturelle scene i Kulturregion Storstrøm. Vi udforsker fusionen mellem gadens discipliner og scenekunst og præsenterer en mangfoldighed af dans, cirkus, parkour, clowning og fysisk teater. Vi skaber sceniske oplevelser, der forener forskellige kunstformer i en dynamisk og nærværende æstetik. Hos Kompagni47 har vi fokus på at producere bæredygtig scenekunst og er nysgerrige på, hvordan vi kan afprøve og udvikle bæredygtige kulturaktiviteter. Derfor er vi bevidste om at genbruge, genskabe, gentænke og gendanne. Samtidig er vi opmærksomme på, at de få ting vi investerer i, har et cyklisk liv, og vi prioriterer genbrug, økologi og lokale varer og arbejdskraft. Kompagni47 er dybt forankret i Næstveds gadekultur, en kultur præget af selvorganisering, høj energi og en imponerende drivkraft. Vi er født ud af byens selvorganiserede miljøer, hvor passion og motivation har skabt en unik platform for kreativ udfoldelse, som ikke ses mange steder i landet. Vores DNA er defineret af miljøets evige nysgerrighed og konstante stræben efter udvikling. For os er læring og mestring ikke noget, der afsluttes – det er en kontinuerlig proces.
Tilmelding senest 24. aug.
Deltagelse er gratis. Deltagerbillet inkluderer fagligt program inkl. workshop, lækker vegetarisk frokost og aftensmadsbuffet i festivalcentrum og entré til forestilling.
Tilmelding er NØDVENDIG. Du bedes krydse af, om du ønsker at deltage til aftensmad og forestilling.
Scan QR-koden for tilmelding eller tryk på køb billet ovre til højre.
OBS Du skal lægge en deltagerbillet i kurven, for at udløse mulighed for at booke aftensmad og teaterbillet.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til indhold og program så skriv til projektleder Siri Haff Andersen på siri@egnsteatret.dk
Har du spørgsmål til logistik (overnatning, afbud, ændringer i deltagelse, mad m.m.) så skriv til bisgaard@egnsteatret.dk


