Det Frie Felts branchedag
Holistisk orienteret perspektiv og proces
Moderator: Laura Allen Müller
Obs: Dagen afvikles på DANSK
Tiderne har ændret sig og tidligere stramt hierarkiske organisationsprocesser er under forandring. Fokus er i stigende grad på community, samarbejde og på at sætte mange kompetencer i spil, i et mere decentraliseret og inkluderende univers. Hvordan kan man arbejde bevidst med produktions- og udviklingsprocesser, hvor en værdibaseret tankegang og strategi ligger til grund for handling? Mød danske og internationale kunstnere og organisationer, som arbejder for en forandring, og ud fra et holistisk perspektiv. Tag del i community exchange og oplevelser.
Program
Kl. 09.30 – 09.35 Velkomst & Perspektiver for dagen
Kl. 09.35 – 10.20 Institutions-teatret som et samfundstransformerende rum – åbningsindlæg af Julia Wissert, kunstnerisk leder af Schauspiel Dortmund, efterfulgt af samtale med Laura Allen Müller & åben dialog med deltagerne
OBS: Dette programpunkt afvikles på engelsk
Kl. 10.20 – 11.05 Hvordan arbejder Egnsteatret i Vordingborg Kommune og Performing Arts Platform i Aarhus med det frie felt – værdibaseret tilgang samtale mellem Gitte Nielsen/kunstnerisk leder Egnsteatret i Vordingborg Kommmune og Charlotte Mors/leder af Performing Arts Platform, samtale faciliteret af Rie Hammer Chefredaktør udvikling og ISCENE LiveI
Kl. 11.05 – 11.15 Pause
Kl.11.15 – 12.00 Community Sharing
Kl. 12.00 – 12.40 Pavillon K, Mør Collective & Dance Cooperative – kunstnerfællesskaber v. forperson Pavillon K Line Svendsen, & Anika Barkan co-stifter Mør Collective og Ar Utke Acs fra Dance Cooperative, dialog faciliteret af Laura Allen Müller
Kl.12.40 – 13.40 Frokost
Kl. 13.40– 13.55 Community Experience – surprise! v. Emilie Storm P.
Kl. 13.55 – 14.05 Pause
Kl. 14.05 – 14.50 Roskilde festival – Kunst, aktivisme og kuratoriske principper ved Kunstfaglig Chef for festivalens performance program Signe Brink Wehl, interviewet af Laura Allen Müller
Kl. 14.50 Tak for i dag og ud for at opleve festivalens kunstneriske program
Forestillinger torsdag d. 28. aug.
Kl. 15.15 Follow Me (Be Flat)
Kl. 16 – 17.30 Indhyllet (Institute of Interconnected Realities)
Kl. 16.30 Panorama (Tom Greder Kino Teater) udendørs
Kl. 19 – 20 Transfiguration (Olivier de Sagazan) Vordingborg Teater
Kl. 19.15 – 19.45 Dinner Talk
Kl. 20.30 – 21.15 Only Bones (Marina Cherry) Pavillon K
Kl. 21.45 – 22.30 Citizen (Kristjan Ingimarsson Company) Udendørs
Dem kan du møde
Laura Allen Müller
Laura er moderator på Det Frie Felts Branchedage.
Laura er skuespiller, arkitekt og kunstnerisk entreprenør. Laura er uddannet fra DDSKS i 2001 og har siden freelancet som scenekunstner indenfor de fleste medier, genrer og produktionsforhold, ofte med udgangspunkt i devising, animation og dukkeføring. Hun er engageret i systemforandrende arbejde, bl.a. som en af initiativtagerne til den prisvindende kampagne Et Større Billede (2023), der arbejder for at skabe reel mangfoldighed i den danske film- og medieverden. Laura understøtter desuden vækstlags- og talentudvikling som mentor, konsulent og bestyrelsesmedlem hos Filmværksted København. I sin arkitektpraksis beskæftiger hun sig primært med rum og skulptur.
Julia Wissert
Julia Wissert er en tysk instruktør og kunstnerisk leder, der arbejder inden for teater, musicalteater og film. Siden sæsonen 2020/21 har hun været kunstnerisk leder af Schauspiel Dortmund, hvor hun har kontrakt til 2030. Hun har instrueret på Maxim Gorki Teatret, Nationalteatret Brno, Statsteatret Oldenburg og Schauspielhaus Bochum, blandt mange andre spillesteder. I 2014 modtog hun Kurt Hübner-instruktionsprisen for sin produktion af Drengen ved døren. Wissert har bl.a. skrevet tekster om emnet strukturel racisme i teater og har lavet diplomafhandlingen: Black.Power.White: en kunstnerisk undersøgelse af strukturel racisme på tysktalende scener (2014). I 2017 udviklede advokat Sonja Laaser og Julia Wissert antiracismeparagrafen. Julia Wisserts produktioner rejser spørgsmål om autonomi og empowerment i et samfund, der opfattes som et system. Den bruger José Esteban Muñoz’ idé om utopi, som beskriver, hvordan folk opfører sig, hvis de lader som om utopien allerede eksisterer.
Gitte Nielsen
Egnsteatret er en pulserende base for scenekunst og fællesskab. Kunstnerisk frihed har sin vilje her. Her er forskelligheden en styrke, og fællesskab en drivkraft. Vi holder til midt i Vordingborg i scenekunstcenteret Pavillon K. Vores repertoire spænder fra det intime til det monumentale – fra eksperimenterende og sanselige performances til visuelt overrumplende forestillinger. Vi arbejder for at udvikle og fastholde et lokalmiljø, hvor kunsten er til stede i hverdagen, og hvor både nye og velkendte stemmer kan vokse. Egnsteatret i Vordingborg Kommune hed indtil 2023 Cantabile 2.
Med en ny ledelse skiftede teatret navn til Egnsteatret i Vordingborg Kommune i januar 2024
Charlotte Mors
Charlotte er leder af Performing Arts Platform i Aarhus. Med en baggrund som dramaturg fra Aarhus Universitet og har hun arbejdet professionelt i det aarhusianske scenekunstmiljø siden 1995 – primært i funktioner, der støtter op om skabende scenekunstneres arbejde, muligheder og kunstneriske udvikling – og som styrker kompetenceudvikling, relationer og fælleskab på tværs i scenekunstmiljøet. Performing Arts Platform (PAP) er Aarhus’ kunstfaglige center for scenekunst og er driftsstøttet af Aarhus Kommune. Hovedfokus er at støtte op om skabende scenekunstnere og kompagnier i det frie felt, men mange aktiviteter drives også af et ønske om at skabe udvikling og sammenhængskraft i hele scenekunstmiljøet gennem generøs videndeling og samarbejde på tværs.
Rie Hammer
Rie er chefredaktør Udvikling og ISCENE Live. ISCENE er et landsdækkende, webbaseret nyhedsmedie om scenekunsten. Med faglig dybde, legende engagement og nyhedsjournalistisk vinkling er det vores ambition at give kant og synlighed til scenekunsten i hele Danmark. Vores mål er at bringe scenekunsten tættere på brugerne og give inspiration til at opsøge scenekunsten. ISCENE bringer dig tættere på scenekunsten. Uanset hvor du bor i landet og om du er til komik, musicals, performance eller klassisk teater. Med ISCENE kommer du helt tæt på kunstnerne, bag om forestillingerne og på forkant med, hvad der sker i scenekunsten netop nu.
Line Svendsen
Line er kunstnerisk leder af Du Milde Himmel og forperson for kunstnerfællesskabet Pavillon K. PAVILLON K har to hovedformål: At være samlings-, arbejde- og udviklingssted for professionelle scenekunstnere og tværkunstneriske projekter. Her er der adgang til øvelokaler i lokalmiljøet og delte kontorpladser. Pavillon K er et hus hvor kunstnere producerer, vidensdeler og inspirerer hinanden. Det andet formål er at lave offentlige arrangementer for publikum, samt udvikle og opdyrke et talent- og vækstlag for scenekunsten. Arrangementerne kan både være; festivaller, åbne visninger af scenekunstproduktioner, fortællesaloner, workshops, scenekunstproduktioner, ferniseringer. Pavillon K afholder en række åbne residencies for kunstnere udefra om året.
Anika Barkan
Anika Barkan er co-stifter af MØR collective. MØR collective er et internationalt scenekunstfællesskab – som arbejder med socialt engagerede kunstprojekter. Deres mål er at skabe tilgængelige værker som vækker resonans hos publikum, udvider deres perspektiv og træner deres empatiske kompas og engagement i samtiden. MØR collective er grundlagt af Anika Barkan, Mika Forsling & Cille Lansade. Anika, Mika og Cille startede deres samarbejde i 2017 i CoreAct’s projekt SAVN. MØR collective fungerer som en platform for kunstnerisk samskabelse. Den kollektive proces er en grundsten, det vil også sige at de kunstnere, der indgår i et projekt, er en del af kollektivet i den periode, de er involveret i projektet. I deres kommende projekter samarbejder de med Katrina Neiburga, Petter Wadsten, Abelone Koppel, Troels Jensen, Raya Ziada & Ghazal Ramsani.
Ar Utke Acs
Ar Utke Ács (They/Them) works and organizes as an artist within contemporary dance and an expanded understanding of choreography. They are part of the Dance Cooperative in Copenhagen, where they have, among other things, co-organized the network meetings Working within Work for Nordic self-organizing groups working with dance. In their art, they work with the poetics and politics of the body at the seams of performance, text, installation, social choreographies and the imaginary. They are particularly interested in counter-hegemonic strategies and organizing from queer and crip perspectives. Ar has a BA in Dance Performance from Stockholm University of the Arts (SE). They have co-produced works in collaboration with Dansehallerne, MDT (SE) and BIT Teatergarasjen (NO) and presented their work in contexts such as Baltic Circle (FI), Oktoberdans (NO), Open Out/Tromsø Kunstforening (NO), Index Art Foundation (SE) and Charlottenborg (DK). In addition, their texts have been published in publications such as Koreografisk Journal (SE), Performance and Care Work (DK) and Shared Risk (DK). Previously, Ar has also been organized in Sweden, as part of running Höjden Studios in Stockholm, on the board of the artist cooperative Interim Kultur and as part of the activist group Queers Against Fascism.
Signe Brink Wehl
Signe er kunstfaglig chef på Roskilde Festivalen. Roskilde Festival bringer kunsten i spil på alternative måder og engagerer sig i eksperimenterende oplevelser og kreative fællesskaber. Festivalen skaber forløb og projekter med kunstnere og partnere, som i så vid udstrækning som muligt giver den kunstneriske idé og metode en bred platform og flere og større refleksionsrum, hvor kunsten kan formidles bredt og sætte aftryk i verden. Den kollektive og samskabende proces er en vigtig forudsætning for, at de kan opnå dette og for at skabe en bred og nuanceret oplevelse med mangfoldige udtryk og bred repræsentation af forskellige kunstnere og aktører med en nutidig tidsånd. Det betyder også, at det er centralt, at festivalen arbejder ud fra et fundament af kuratoriske principper og etiske rammer, som afspejler Roskilde Festival Gruppens værdier.
De syv kuratoriske principper er:
- DET REGENERATIVE
- DET VÅGNE OG AKTIVISTISKE
- DET ENGAGERENDE
- DET PROGRESSIVE OG TVÆRKUNSTNERISKE
- DET OVERRASKENDE
- DE REPRÆSENTATIVE FÆLLESSKABER
- DE OMSORGSFULDE FÆLLESSKABER
Praktisk info
Pris
Deltagelse på branchedagen er gratis. Du opkræves et no show fee på 200 kr. hvis du tilmelder dig og ikke møder op uden afbud i god tid. Vi opfordrer derfor til at du tager din tilmelding alvorligt, selvom den er gratis – du optager en plads for en anden, og ved at være præcise med deltagerantal kan vi undgå madspild. Deltagerbillet inkluderer fagligt program og lækker vegetarisk frokost.
Du kan tilkøbe lækker vegetarisk aftenbuffet for 150 kr.
Som deltager i brancheprogrammet kan du også købe teaterbilletter til reduceret pris 125 kr.
Transport
Vi opfordrer deltagere fra København til at rejse med toget til Vordingborg. Det er let og tager 57 min. fra København H til Vordingborg Station. Afgangen 8.07 er fremme kl.9.04. Det tager 10 min. at gå til Pavillon K.
Vi inviterer til at branchen mødes ved uret 20 – 25 min før afgang, til netværk og fælles togtur.
Overnatning
Du kan sove i Sovesal i gymnastiksal på en skole tæt på Pavillon K for 35 kr. (medbring selv liggeunderlag, pude og sovepose). Salen låses ikke af.
Der er campinghytter på Ore Strand Camping, der ligger ved stranden og 3 km fra Pavillon K.
Der er også mange muligheder for Airbnb.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til indhold og program så skriv til projektleder Siri Haff Andersen på siri@egnsteatret.dk
Har du spørgsmål til logistik (overnatning, afbud, ændringer i deltagelse, mad m.m.) så skriv til bisgaard@egnsteatret.dk
Tilmelding senest 22. august
Book teaterbilletter, mad og sovesal samlet ved tilmelding.
Scan QR-koden for tilmelding eller tryk på køb billet ude til højre.
OBS: du skal lægge en deltagerbillet i kurven, så får du mulighed for at tilvælge mad, teaterbilletter og sovesal


