FOR UDSKOLING & VOKSNE

Hvad skal der egentlig til for at en gruppe mennesker føler, at de er et fællesskab?
Hvornår er vi ”os”?

Forestillingen handler om fællesskab og inviterer publikum ind i et univers, der udforsker fællesskabets natur.

Mennesket er et naturligt flokdyr og uanset hvor vi går hen i livet, så skal vi forholde os til fællesskabet omkring os – både når vi føler os som en del af noget større og når vi står udenfor.

I forestillingen får du lejlighed til at tænke over, hvordan de forskellige fællesskaber du er del af, former dit liv.

Hver deltager får en base med rekvisitter, som bruges til at træde ind i forestillingen, hvor undersøgelsen af fællesskab bliver en her-og-nu udforskning blandet med æstetiske billeder og forskellige stemninger. Undervejs får vi indblik i unges indre verden gennem unges egne ord og stemmer.

Sanseværks varemærke er sanselige forestillinger med fokus på det nære, på den eksistens vi alle står i til daglig og skal finde os til rette i.

Det legende og nysgerrige er i centrum, i et stemningsfuldt setup, hvor publikum på en nænsom måde inviteres til at lege med.

OBS Publikum sidder på forskellige måder i gulvhøjde.
Der vil i korte sekvenser blive brugt stroboskoplys i forestillingen.

Hvornår

13.-17. maj: Skoleforestillinger
16. maj+21. maj: Vordingborg Teater
6.-8. nov: Pavillon K
13.+14. nov: Teaterhøjskolen Rødkilde