Skvulp 2025

Når Vordingborg bliver ramt af store bølger af international scenekunst, skal det selvfølgelig skvulpe ud på skolerne, ud til vores børn og unge. Skolerne i tre kommuner modtager Waves forestillinger som spiller i skolegårde og gymnastiksale. Eleverne får en unik forestillingsoplevelse med international scenekunst som del af deres skolehverdag.

17 skoler i kommunerne Vordingborg, Faxe og Lolland får oplevelser med internationale scenekunstnere, der inspirerer til at bruge krop, objekter og fantasi på nye måder. Mange børn har aldrig været i teatret, og forestillingerne åbner døren mod en ny og større verden.

Regionalt fyrtårn for børn og unges møde med international scenekunst

WAVES Festival har nu i en årrække rakt udover kommunegrænsen og haft et fast samarbejde med Faxe og Lolland kommuner, som dermed har en kontinuerlig tilknytning til festivalen. Dette matcher fint med WAVES Festivals ambition om at være et fyrtårn for børn og unges møde med international scenekunst.

SKVULP!-kunstnere 2025

15FEET6 (Belgien) med forestillingen Les Patineurs, Lai Yee (Kina) med forestillingen Flow, Be Flat med forestillingen Ludo & Arsène, Hands Down Circus med Tape That!

Vil du vide mere kan du kontakte projektleder Siri Haff Andersen på siri@egnsteatret.dk eller tlf: 25 14 42 65