WAVES Festival 26. - 31. august 2025
Banner for Indhyllet 23.-24. maj
Forestilling Aktuelt

Indhyllet 23.-24. maj

– en performance, et intimt møde med et bylandskab og en udforskning af, hvad der sker, når afstanden mellem os og vores omgivelser ophæves.

Vi er midt i et mangetydigt landskab; industri, eng, havn. På grænsen til noget. Et ikke-sted. Mellem beton og bølgende græs. Herfra ses en dynge tekstil. Bevæger den sig? Umærkeligt, måske. Til at begynde med. Afstanden kollapser. Vi mister overblikket. Det er, som om figuren vokser ud af stedet. Som en forlængelse af det landskab, vi befinder os i.

I mødet mellem menneske og landskab – hvad toner frem, når vi tier stille, lytter indgående og giver landskabet plads til at komme til orde? Hvad sker der, når vi tømmer os for vores forudindtagede idéer og lader landskabet tænke sig selv i os?

Det er nogle af de spørgsmål, som Institute of Interconnected Realities (I-IR) undersøger med deres nye steds-responsive værk INDHYLLET, som havde premiere d. 25. april i Vordingborg. Værket inviterer et lille publikum til at opleve bylandskaber på en anderledes og mere intim måde gennem bevægelse af performer Ida-Elisabeth Larsen og live lyd komponeret af Santi Rzr. Landskabet agerer ikke blot baggrund eller scene. Det kommer os i møde, interagerer med os. Det lader til, at landskabet vil os noget. Hvad? Hvordan responderer vi?

Koreografien udspringer af kunstnernes dialog med to specifikke landskaber, et i Vordingborg og et på Refshaleøen. Begge steder er sammensatte bylandskaber, halvforladte ikke-steder. Værket er blevet til gennem kunstnernes kropslige undersøgelser af landskaberne. De har brugt tid sammen med stederne og har arbejdet med en teknik, der indebærer at give sig hen til omgivelserne og lade sig smelte sammen med dem, mens man befinder sig et sted mellem søvn og vågen tilstand. Ud af disse intime møder er værket opstået.

⭐⭐⭐⭐⭐ af Iscene.dk – læs anmeldelsen her

OBS! Da forestillingen finder sted udendørs, anbefales publikum at klæde sig praktisk.

Præsenteres af Pavillon K i samarbejde med Metropolis

Institute of Interconnected Realities (I-IR) er et kunstnerisk projekt ledet af de to koreografer og kunstneriske ledere Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg. I samarbejde med en større gruppe tilknyttede kunstnere har de skabt koreografiske værker til teatre, gallerier og stedsspecifikke kontekster i Danmark og internationalt.

I-IR er medlem af Pavillon K, og dette er deres andet projekt i en langsigtet kunstnerisk investering i Vordingborg Kommune, som blev indledt med Forest Stages på Møn (2024).

Der er begrænsede pladser til hver performance.’

Køb billet her

Alder
12+
Varighed
90 min.
Kæledyr ikke tilladt
Spillested
Masnedsund havneområde. Mødested offentliggøres snart
Billetpriser
Voksen: 130,- Unge u/25: 80,-
  • Spilledage
    23. maj 2025 – 24. maj 2025
    Pavillon K
  • Krediteringer
    En forestilling af Institute of Interconnected Realities
    Koreografi
    Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg
    Performer 
    Ida-Elisabeth Larsen
    Lyd
    Santi Rzr
    Tekstilkunstner
    Maria Folkmann Ipsen
    Dramaturg
    Jonas Schnor
    Grafisk design og motion graphics 
    Sam Moore
    Producent 
    Carlos Calvo
    Kommunikation og presse 
    Helene Johanne Christensen
    Produktionsassistent 
    Juli Amala
  • Støtter

Tilmeld venteliste

    Du vil få besked, så snart der bliver en eventuel mulighed for at deltage.