The Abandoned House

Gulvet ånder, væggene hvisker. Glemte spor træder frem, mens noget andet har taget bolig i de forladte rum. Træd ind i The Abandoned House og oplev, hvad huset kalder frem.

The Abandoned House er en site-specifik og omsluttende scenekunstoplevelse skabt til forladte bygninger. Publikum træder over dørtærsklen og ind i en tilstand af skærpet opmærksomhed. Tempoet sænkes, sanserne vækkes, og blikket åbner sig.

Husets arkitektur danner rammen om en totalinstallation med hypernaturalistiske dukkeskulpturer, performere samt subtile samspil mellem lyd og lys. Her er ingen scene, ingen fast tilskuerplads og ingen fortælling, der skal følges. Du inviteres i stedet til at lytte, deltage og bevæge dig gennem rummene, lade blikket dvæle ved glemte spor og uventede forbindelser, hvor grænsen mellem det forladte og det levende langsomt opløses.

Bygningen har optaget sine egne aflejringer og bliver samtidig et midlertidigt mulighedsrum, hvor fortid, nutid og fremtid mødes. De forladte rum bærer ikke blot på erindringer – de kalder fortsat noget ukendt frem. Her er det ikke handlingen, men din opmærksomhed, der bliver værkets drivkraft.

Huset bliver mere end en facade og en funktion i byens rum. Gennem den scenekunstneriske installation og publikums tilstedeværelse genaktiveres stedet som en levende arkitektur og et kulturelt nærvær i det lokale miljø.

Mødested: Ventesalen på Vordingborg Station


Kreditering
Svend E. Kristensen: kunstnerisk leder, performer, dukkemager
Katrine Karlsen: dukkemager & performer
Louise Bonde: performer
Jesper Pedersen: instruktør
Laura Rathschau: kostumedesigner & scenograf
Andro Mazoni: komposition & lyddesign
Martin Danielsen: lysdesigner
Anna Gohr: produktionsleder
Klara Svejgaard: praktikant
Kristine Kohlmetz: producent

Produceret af Sew Flunk Fury Wit i co-production med Egnsteatret.
Støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis Hansens Fond, Dansk Skuespillerforbund og DSB

Hvornår

1. & 2. & 3. & 6. & 7. okt. kl. 19 alle dage

Kompagni
Sew Flunk Fury Wit
Venue
Vordingborg station
Genre
Immersiv performance
Alder
13+
Varighed
80
Adgang
Entré