Pavillon K Varieté – redder verden

Kunstnergruppen “GAK – Collective” – har besluttet sig for at lave en varieté der kan gøre en forskel for HELE menneskeheden. Med kunst, kage og kærlighed vil de redde verden. De kan ikke love præcis hvordan det kommer til at gå, men de kan love, at det ikke bliver værre end før.

Et kamikazeprojekt, ville nogen kalde det, da de næsten ingen penge har og heller ikke har meget tid. Men de er ustoppelige og lider i hvert fald ikke af knaphedsangst. Hvor der er en vilje, er der en øh…Varieté. Siger de!    

Pavillon K er stedet hvor alt kan ske! Så de har inviteret en række skæve, skarpe og intelligente scenekunstnere til at hjælpe sig – det kan kun gå godt!

Det bliver hylende sjovt, voldsomt alvorligt, okay relevant og fuldstændigt verdensomvæltende.

De satser benhårdt på, at publikum vil tage dem seriøst og at billetterne bliver revet væk. Om ikke andet vil den lækre kage i hvert fald sælge rigtig godt.

Fredag d. 16/1 kan tilkøbes lækker vegetarisk buffet kl. 18 til kr. 145 inkl. kage, dette gøres via Mobilepay 16278 med ref. “Spisning varieté”.
Lørdag d. 17/1 kan købes kaffe & kage på stedet.

Forestillingen er en del af SceneKortet for 2026. SceneKortet gør dig til medlem af Pavillon K-KLUBBEN, og giver dig 10 – 40 % rabat til forestillinger og arrangementer, du får særlige tilbud og så selvfølgelig nyhedsbreve om alt det, der sker. Scenekortet koster 195,- for hele 2026.

Krediteringer:
Ide og skabelse: Kunstnergruppen GAK – Collective – Petrea Søe, Line Svendsen og Jens Andersen.
Produceret og arrangeret af: Egnsteatret i Vordingborg
Medvirkende: Line Svendsen, Jens Andersen, Anne Sofie Reumert, Sine Krag, Siri Haff 
Andersen og Svend E. Kristensen.
Iscenesættelse: Petrea Søe
Teknik og produktion: Magnus Sommerstedt

Hvornår

16. jan. kl. 19.30 og 17. jan. kl. 16

Kompagni
GAK – Collective
Venue
Pavillon K
Genre
Varieté
Alder
12+
Varighed
1 t 35 min. inkl. pause