En forestilling af Sanseværk – inddragende scenekunst for børn

Forestillingen er inspireret af mytiske fortællinger om at drage ind i mørket og møde det ansigt til ansigt for derefter at vende styrket tilbage. Vi sætter krop, sind og sanser i spil og udforsker mørket som et fælles rum, der forbinder os og åbner nye døre. Udstyret med lygter og legende nysgerrighed drager vi sammen ind i mørket og ser og lytter til, hvad der gemmer sig, både i mørket omkring os og mørket indeni os selv hver især.

Børnene er aktive deltagere og bevæger sig rundt i rummet med de to performere i et forestillingsritual, hvor vi sammen dykker ned til mørkets bund, oplever mørkets særlige poesi og kraft og vender fornyede tilbage.

TV2 Øst var forbi i marts 2019 og den 12.3. bragte de dette indslag i 19.30-nyhederne

Folder med informationer om køb af På Mørkets Bund kan downloades HER

Billetterne er GRATIS. Alder 10 – 14 år Varighed 70 minutter Antal deltagere pr. forestilling, der som sådan ikke har nogen tilskuere Maks. 32

Hvornår
17.-30. september
Venue
Pavillon K