Stilheden er her altid.
Den er her – nedenunder alle lydene.
Man mærker den især i naturen, i samværet og i særlige stunder, hvor roen sænker sig, og tiden står stille.
Tit kan den dog være svær at mærke.
For der er så meget larm i verden, og så meget man skal.
Men hvis man lytter godt efter, kan man høre stilheden.
Den er her – lige nu.
Kan du høre den?

Ofte regner vi ikke stilheden for noget. Men hvis man synker ind i den, kommer verden til live på en ny måde. En opmærksom måde. Og hver lille lyd får værdi. Det bliver tydeligere, hvad der er vigtigt. I forestillingen har vi alle sammen høretelefoner på. Du lukkes ind i et rigt univers af lyde. Det du hører spiller sammen med performernes bevægelser på scenen. De hvisker dig direkte ind i øret. På den måde skabes forestillingen af de billeder, du danner indeni. Sammen laver vi enkle fysiske bevægelser, mens vi oplever verdens lyde hvilende i stilhedens favn.

I lyddesignet bruges binaural – eller 3D – lyd, der giver en særlig kropslig og rumlig oplevelse af lyd.

“I høj grad se- og høreværdig”

Kildevand for ørerne

Målgruppe 7 – 13 år og deres voksneVarighed 45 min.

Hvornår

2020-2023:
Skoleforestillinger
Grow Up Festival
Horsens Festival
Vordingborg Teater
Pavillon K
April Festival
M.fl.