Om os
Velkommen til Egnsteatret. En pulserende base for scenekunst og fællesskab. Kunstnerisk frihed har sin vilje her. Scenekunst med mod, hvor nyskabelse altid har sin plads. Fastgroede mønstre løsnes, fantasien får frit løb og kunsten taler ud. Her er forskelligheden en styrke, og fællesskab en drivkraft.
Vi sætter fællesskabsdrevet scenekunstpolitik på dagsordenen – både kunstnerisk og organisatorisk. Vi holder til midt i Vordingborg i scenekunstcenteret Pavillon K.
Vores repertoire spænder fra det intime til det monumentale – fra eksperimenterende og sanselige performances til visuelt overrumplende forestillinger. Her er noget for de unge, for de lokale, og for de tilrejsende, der søger noget særligt. Fælles er den høje scenekunstneriske kvalitet og en kompromisløs tilgang til at ville understøtte og undersøge det scenekunstneriske udtryk.
Vi arbejder for at udvikle og fastholde et lokalmiljø, hvor kunsten er til stede i hverdagen, og hvor både nye og velkendte stemmer kan vokse.
Egnsteatret i Vordingborg Kommune hed indtil 2023 Cantabile 2.
Men med en ny ledelse skiftede teatret navn til Egnsteatret i Vordingborg Kommune i januar 2024.

Midt i Vordingborg, i byens gamle medborgerhus, står et levende scenekunstnerisk hjerte og banker – Pavillon K.
Et scenekunstcenter, et produktionshus. Et mødested. Et fællesskab.
Her arbejder 12 kompagnier og 2 selvstændige kunstnere side om side med Egnsteatret – alle professionelle, alle med base i kommunen. se medlemmer af foreningen Pavillon K.
Aktionsgruppen
Aktionsgruppen er os, der til daglig er holdet bag Egnsteatret og WAVES Festival.