Ny organisering på Egnsteatret

Fra 1. oktober 2026 deler Gitte Nielsen og Maria Westh Hage ledelsen af Egnsteatret i Vordingborg Kommune. Den nye organisering skal give mere plads til både kunstnerisk udvikling, lokale samarbejder og strategisk udvikling af scenekunstmiljøet.

Gitte Nielsen og Maria Westh Hage foto_Anna Falch

Egnsteatret i Vordingborg Kommune går ind i en ny fase. Fremover deles ledelsen mellem Gitte Nielsen og Maria Westh Hage, som arbejder ud fra en fælles ambition om at udvikle Egnsteatret og det lokale scenekunstmiljø.

”Egnsteatret har nu i mere end to år været i gang med at udvikle teatret i et tæt samarbejde med Pavillon K og en bred vifte af scenekunstnere i Vordingborg Kommune. Det har været et stort arbejde, som er blevet kompetent og dygtigt udført af teaterleder Gitte Nielsen. Egnsteatret er nu nået til et punkt, hvor det er naturligt også at udvikle organisationen. Gitte har ønsket et delt lederskab, og det har bestyrelsen ønsket at imødekomme. I dagligdagen har ledelsen allerede været et tæt parløb mellem Gitte og den meget erfarne producent Maria Westh Hage, og en enig bestyrelse bakker derfor op om det nye delte lederskab,” siger bestyrelsesleder Jens Frimann Hansen.

Gitte Nielsen fortsætter som festival- og udviklingsleder og får blandt andet ansvar for WAVES Festival, udviklingen af Pavillon K og Vordingborg Teater samt det strategiske arbejde med politiske organisationer og øvrige samarbejdspartnere.

Maria Westh Hage bliver teaterleder med ansvar for blandt andet Egnsteatrets kunstneriske produktioner og samarbejdet med kunstnere og kompagnier omkring Pavillon K.

”De seneste års arbejde har givet os en række erfaringer, som vi nu bygger videre på. Vi har erfaret, at mobilitet, samarbejde og nye perspektiver skaber udvikling. Vi bliver stærkere, når vi arbejder på tværs, inviterer andre ind og skaber plads til forskellige kompetencer og måder at tænke på. Derfor har det været en naturlig proces at reorganisere vores struktur. Delt ledelse flugter rigtig godt med, hvem vi er, og de erfaringer, vi har gjort os indtil nu,” siger Gitte Nielsen.

To ledere – én fælles retning

Den nye organisering handler ikke om at dele Egnsteatret op, men om at skabe en dynamisk organisation.

”Vi tror på, at vores forskellige fagligheder på denne måde kan få mere plads, samtidig med at vi fastholder ambitionen om at udvikle Egnsteatret, Pavillon K og scenekunstmiljøet omkring os,” siger Maria Westh Hage.

Egnsteatret har til huse i Pavillon K, et gammelt medborgerhus, der i dag fungerer som scenekunstcenter, arbejdssted og mødested for i alt 14 lokale kompagnier og to selvstændige kunstnere.

”Man kan let komme til at blande tingene sammen, men Pavillon K er en selvstændig forening af scenekunstnere, mens vi som egnsteater er en institution, der også har som formål at understøtte de frie kompagniers muligheder for at skabe deres kunst lokalt og at få både et lokalt og et nationalt publikum til at opleve det. Vores samarbejde er dog tæt, da vi bor i samme hus og ikke mindst har en fælles vision om at skabe et endnu stærkere scenekunstmiljø i Vordingborg Kommune. Potentialet er stort, og vi er stadig i en udvikling, hvor vi udforsker, tager chancer og får inspiration udefra. Der kommer så meget nytænkende, modig og eksperimenterende scenekunst fra vores scenekunstnere,” siger Maria Westh Hage.

Fra lokalt engagement til internationalt udsyn

Pavillon K indtog i 2021 det gamle medborgerhus i udkanten af Kirkeskoven og har skabt både et stærkt kunstnerisk fællesskab og mange forskellige kulturelle tilbud til lokalområdet. Egnsteatret producerer forestillinger i samarbejde med de kompagnier og kunstnere, der er medlemmer af Pavillon K.

”Vi er det eneste egnsteater i Danmark, der er konstrueret på den måde. Det betyder, at vi har skullet opfinde det hele fra bunden, men vi kan se, at det skaber en fantastisk ramme for eksperimenterende og nyskabende scenekunst. Det er ikke en udvikling, der er sket på én gang, men gennem flere års samarbejde, initiativ og mod på at afprøve nye veje,” siger Gitte Nielsen.

Egnsteatret har samtidig internationalt udsyn og arrangerer også WAVES Festival, som afholdes hvert andet år og præsenterer scenekunst fra både Danmark og udlandet. Festivalen har gennem årene været med til at placere Vordingborg på det internationale scenekunstkort.
”Vi vil fortsat være et egnsteater med stærk lokal forankring, men samtidig være åbne, nysgerrige og opsøgende i forhold til det nationale og internationale scenekunstfelt,” siger Gitte Nielsen.

Fakta

Egnsteatret i Vordingborg Kommune

Egnsteatret er Vordingborg Kommunes professionelle egnsteater og har base i Pavillon K. Teatret producerer forestillinger og arbejder med udviklingsprojekter, gæstespil og aktiviteter for børn og unge, blandt andet festivalen FLASH.

Egnsteatret står desuden bag WAVES Festival, som er Danmarks næststørste internationale scenekunstfestival og afholdes hvert andet år.

Pavillon K

Pavillon K ligger på Skovvej i Vordingborg i en historisk bygning fra 1872. Siden 2021 har huset dannet ramme om et fællesskab af professionelle scenekunstnere.

I dag fungerer Pavillon K som scenekunstcenter, produktionshus, arbejdssted og mødested for professionelle kunstnere og huser desuden Egnsteatrets administration og ledelse.

Pavillon K præsenterer desuden gæstespil og arrangerer blandt andet residencies og festivalen BØRN.

foto

Om Gitte Nielsen

Gitte Nielsen tiltrådte som leder af Egnsteatret i Vordingborg Kommune 1. januar 2024. Hun var forinden leder af Pavillon K, som hun var med til at etablere. Hun har gennem en årrække været selvstændig og arbejdet som producent for scenekunstkompagnier og har erfaring med både national og international scenekunst.

image00011 maria beskaaret

Om Maria Westh Hage

Maria Westh Hage har været med fra starten i Pavillon K og har gennem flere år været producent i Egnsteatret. Hun har blandt andet arbejdet med produktion og kommunikation samt som producent af WAVES Festival. Hun har tidligere arbejdet med ledelse og har været producent, blandt andet på egnsteatret Cantabile 2.

Kontakt: PR-medarbejder Sally Hilden, 22 15 06 66, sally@egnsteatret.dk
Fotokredit: Anna Falch